Hvad er naloxon?

Naloxon tilhører en række af opioidstoffer, som blev syntetiseret i 1940´erne.

Nogle af disse opioider har en helt eller delvist blokerende effekt på opioidsystemet. Naloxon blokerer meget effektivt opioidreceptorer i nervesystemet i løbet af kort tid, og en person, som har en overdosis på heroin, vil vågne i løbet af få minutter.

Naloxon vil, uanset om det gives intravenøst, intramuskulært eller nasalt, normalt ophæve en forgiftning, afhængigt af hvor svær overdosis er. Intramuskulær og nasal naloxon vil virke inden for ca. 2-4 minutter, mens intravenøs naloxon virker i løbet af 10-20 sekunder.

Naloxon er i sig selv et potent stof, men det omsættes forholdsvist hurtigt, og blokeringen forsvinder efter ca. en time. Naloxon er for alle praktiske forhold ugiftigt, og komplikationer er sjældne.

Naloxon kan udløse en akut abstinenstilstand hos den opioidafhængige, der får det, og behandlingen er forbundet med forbigående moderat til svær abstinensreaktion hos 17-33 %.

De abstinenssymptomer, som eventuelt forekommer, sker, hvis man giver for meget naloxon i forhold til overdosens sværhedsgrad, hvilket kan være svært at styre med de moderne næsesprays. Uanset hvilke metoder, der bruges til at indgive naloxon, er der meget sjældent effekt og bivirkninger ud over den første time

Læs mere om naloxon i de 3 rapporter fra naloxonprojekterne: